Syv selskaber. Én nordisk region.
Kernen. Og dét, vi løfter i fællesskab.
Bunzl Nordic består af syv selvstændige selskaber, der hver især arbejder tæt på deres egne markeder og egne ekspertiser.
I Danmark dækker Bunzl Distribution Danmark dagligvarehandel, fødeproduktion, industri, håndværk og pharma, mens MultiLine leverer non-food forbrugsvarer til det professionelle marked. ICM Safety arbejder målrettet med arbejdsmiljø og sikkerhedsudstyr, og Clean Care er specialiseret i rengøringsløsninger med både egne og kendte varemærker. PM Pack leverer pakkemaskiner og emballage som en samlet løsning til virksomheder.
I Norge er Culina den førerende leverandør af udstyr til professionelle køkkener. I Finland distribuerer Pamark Group produkter til sundheds- og rengøringssektoren samt HoReCa.
Fælles for selskaberne i Bunzl Nordic er ikke, hvad de leverer - men hvordan. Når arbejdet udføres med faglig tyngde, klare forretningsprincipper og kunden konsekvent i centrum, skaber det en fælles måde at arbejde på - og det er den del, der styrker fællesskabet på tværs af selskaberne.
Vores leverancekraft.
I vores hverdag er det ikke kun varerne, der skal frem - det er fællesskabet, fagligheden og menneskerne bag. Når vi holder driften kørende uden afbrydelser, er det, fordi vi står side om side med kunden. Og fordi vores medarbejdere møder op med nærvær, ansvar og en stærk faglig stolthed.
Vi reagerer hurtigt, løser det uforudsete og får tingene til at glide, ikke som undtagelsen, men som en naturlig del af måden, vi arbejder sammen på. Distribution er ikke kun et koncept for os. Det er mennesker, der får ting til at ske. Hver dag. Hele året. Og vi gør det, fordi vi ved, at når vores kunder lykkes, så gør vi det også, sammen.
Forskellige specialer. Samme rygrad.
-
Vores selskaber er specialister indenfor hvert deres felt. Det forpligter. Derfor investerer de også løbende i udvikling, nye teknologier og nye rammer - både for forretningen og menneskene i den. For det er vores medarbejdere, der gør forskellen. Sammen skaber vi de bedste forudsætninger for at faglighed, trivsel og ambitioner kan udvikle sig side om side.
Solveig Heron Mørk
Director People & Culture, Bunzl Nordic