Operationel Teamleder i vores Kundeservice
Vil du stå i spidsen for både mennesker, kunder og drift – og samtidig være med til at udvikle fremtidens kundeservice? Vi søger en stærk og nysgerrig teamleder til vores fagligt stærke og sociale team i Kundeservice, som både kan drive daglig drift, tage ansvar for nøglekunder og udvikle måden, vi arbejder på.
Bunzl Distribution Danmark A/S i Greve har 80 ansatte og leverer varer, løsninger og services inden for fødevareemballage, hygiejne, værnemidler og maskiner til fødevareproducenter, supermarkeder, convenience og industri. Vores vision er at sikre, at vores kunders produkt-, drift- og medarbejdersikkerhed aldrig er i fare.
Vi i Kundeservice står klar til at hjælpe vores kunder med bestilling af varer, leverancer, support af vores webshop eller hvis kunderne har brug for hjælp og rådgivning omkring vores store produkt sortiment. Vi bestræber os altid på at give den bedste og mest professionelle kundeservice som muligt ved at sætte os ind i deres behov og sælge relevante løsninger til dem.
Om stillingen
Som Operationel Teamleder får du personale- og driftsansvar for et team med 7 erfarne og fagligt kompetente Kundeservicemedarbejdere. Du får direkte ansvar for 2–3 af vores store strategiske kunder og sikrer, at de oplever høj kvalitet, stabil drift og stærk service gennem en professionel betjening og rådgivning via telefonen og e-mail, som er vores absolut vigtigste redskaber i dagligdagen. Og så skal vi ikke glemme, at udvikling sker kontinuerligt, hvilket du får en vigtig rolle i at drive.
Stillingen omfatter følgende arbejdsopgaver:
Daglig ledelse, prioritering og opfølgning for at sikre struktur i en travl hverdag
MUS, løn, ud- og afvikling af medarbejderne med fokus på ansvar, samarbejde og faglig stolthed
Kundebetjening bestående i rådgivning, ordrebehandling, fakturering og reklamationsbehandling
Planlægning og opfølgning på kunder, samt back up for de eksterne sælgere
Være med til at implementere nyt kontaktcenter
Bidrage til mere struktur, bedre processer og smartere arbejdsgange
Arbejde agilt – vi optimerer, mens vi arbejder
Administrative opgaver
Lidt om dig
Vi lægger vægt på, at vores nye kollega har følgende kvalifikationer:
Du har gerne erfaring fra en lignende rolle som Teamleder af Kundeservice eller er klar til næste skridt
Du kan arbejde selvstændigt, tør udfordre ”plejer” og træffe beslutninger
Du er god til mennesker og leder gennem motivation, nærvær og tydelig kommunikation
Du er struktureret med sans for detaljer
Du er en erfaren IT-bruger med et godt kendskab til Microsoft Office og evt. Axapta
Du er imødekommende, positiv, effektiv, humoristisk og har let til smil
Dagligdagen vil være præget af et højt tempo med gode kollegaer omkring dig.
Bunzl tilbyder
Vi tilbyder et selvstændigt og alsidigt job i en lokal velkonsolideret virksomhed med kollegaer lokalt og på tværs af søsterselskaber. Vores værdier gennemsyrer vores virksomhed og vi er stolte af at være kollegiale, udviklende, dedikerede og ordentlige. Vi har fokus på trivsel, god plads til humor i hverdagen og vi er certificeret Great Place to Work, hvor vi har en høj tillidsscore på tværs af alle afdelinger. Du kommer igennem et grundigt introforløb, hvor vi hjælper dig godt i gang hos os.
Vil du med på holdet?
Så ansøg nedenfor. Vi indkalder ansøgere løbende til samtale, så skriv til os hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig.
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte Customer Experience & Transformation Manager, Lisbet Wiid, på 77 40 33 97.
Læs mere om os på www.bunzl.dk
- Selskaber
- Bunzl Distribution Danmark
- Lokationer
- Bunzl Distribution Danmark, Greve
Bunzl Distribution Danmark, Greve
Om Bunzl Nordic
Bunzl Nordic er en del af Bunzl plc-koncernen, som blev etableret i 1854 og som i dag er et FTSE 100-noteret selskab. Bunzl Nordic består af 7 selskaber i Danmark, Norge og Finland, hvorfra selskaberne effektivt leverer varer, løsninger og services indenfor et bredt sortiment af non-food forbrugsvarer, hygiejneløsninger, sikkerhedsudstyr, sundhedsprodukter, værnemidler, serveringsudstyr, køkkenudstyr, arbejdstøj, butiksudstyr, pakkeløsninger, teknisk service og transport/opbevaring af mad og drikke. Selskaberne dækker primært hvert deres område, men fælles for selskaberne er, at de støtter deres kunder ved at tilbyde en lang række produkter og løsninger, der er essentielle for en succesfuld drift af deres virksomheder.