Erfaren IT-supporter til MultiLine
Vi befinder os midt i en ambitiøs digital transformation og søger en erfaren IT-supporter, der kan være en central drivkraft i at sikre stabil drift og høj kvalitet i vores support gennem et tæt samarbejde med kolleger i vores eget IT-team, koncernens centrale IT-funktion og vores eksterne partnere.
OM ROLLEN
Du får ansvar for at sikre en professionel håndtering af henvendelser, koordinere løsninger på tværs af partnere og være den, der driver opgaver helt i mål – også når løsningen ligger uden for huset.
Du yder support til flere af vores selskaber, der bygger på stort set samme IT-infrastruktur, og er med til at sikre stabil drift, en stærk brugeroplevelse og professionel håndtering af de mange forandringer, der følger af vores digitale transformation. Her har vi brug for en kollega, der både kan supportere, koordinere og tage ansvar.
Du får base i Sorø, men vil også have arbejdsdage i en af vores virksomheder i Greve. Du bliver en del af et kompetent IT‑team bestående af to IT‑konsulenter og en IT‑specialist.
Tonen i afdelingen er uformel, nysgerrig og humoristisk – og vi sætter pris på en hverdag med højt til loftet.
DINE OPGAVER
Du får en bred rolle med både praktisk og teknisk support, teknisk drift og koordinering, herunder for eksempel:
Brugersupport og -oplevelse
· Support af hardware, netværk, klienter og opsætning
· Support på bl.a. Microsoft 365/Office og Dynamics AX, print, telefoni og andre forretningssystemer, primært cloud‑baserede
· Aktivt arbejde med at forbedre brugeroplevelsen og sikre høj kvalitet i henvendelser og løsninger
Drift og tekniske opgaver
· Vedligehold af lokal infrastruktur (servere, netværk, klientmiljø, møderumsteknik m.m.)
· Håndtering af onboarding/offboarding og lifecycle-management af udstyr
· Bidrage til dokumentation, vidensdeling og løbende procesforbedringer
Samarbejde med koncern og eksterne partnere
· Koordinering og eskalering af incidents og changes
· Sparring med og opfølgning på eksterne leverandører og koncernens centrale IT‑funktion
· Medvirken i tværgående projekter, opdateringer og systemforbedringer
OM DIG
· Du har en relevant IT‑uddannelse (IT-supporter, datatekniker el.lign.)
· Du har erfaring fra en større eller komplekst organiseret virksomhed, hvor noget leveres eksternt
· Du trives i et miljø med skiftende opgaver og variation
· Du tager ansvar, arbejder struktureret og følger opgaver til dørs
· Du er nysgerrig, fagligt ambitiøs og udviklingsorienteret
· Du kommunikerer tydeligt og serviceminded
· Du taler og skriver både dansk og engelsk
· Du bidrager positivt til et humørfyldt og uformelt arbejdsmiljø
HVORFOR VÆLGE OS?
Du får en nøgleposition i en IT‑funktion, hvor du kan sætte dit præg på området. Du bliver en del af en organisation med stærke værdier, gode kolleger og mulighed for faglig vækst – og du får ansvar, indflydelse og en hverdag, hvor du gør en synlig forskel.
VI HAR MEDARBEJDERNE I FOKUS
Vi er 225 kollegaer med passion for at tilbyde kunderne de bedste løsninger ud fra vores sortiment på over 15.000 varenumre. Vores hovedkontor og logistikcenter ligger i Sorø, og samtidig er vi en del af den internationale Bunzl-koncern, der har virksomheder i over 30 lande.
For os er det medarbejderne, der gør forskellen. Derfor er det vigtigt for os, at du trives og får gode muligheder for at udvikle dig i jobbet. Når du starter hos os, oplever du hurtigt vores uformelle kultur med masser af arbejdsglæde, hvor vi samarbejder tæt om at skabe gode resultater.
VI SER FREM TIL AT HØRE FRA DIG
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Digital manager Johnny Nordquist på +4525446302.
Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig.
EN DEL AF BUNZL NORDIC
Bunzl Nordic består af 7 selvstændige selskaber i Norden med hvert sit specialområde og kundefokus. Fælles for os alle er, at vi er en del af Bunzl plc, en stor og mangfoldig koncern med selskaber i hele verden. Det giver dig, som kommende eller nuværende medarbejder stærke udviklingsmuligheder med internationale berøringsflader og faglig sparring med kollegaer i hele verden. Vores fællesskab og stærke kultur er det, der knytter os sammen på tværs af landegrænser. Læs mere om Bunzl Nordic på karrieresiden https://bunzl.teamtailor.com/ og se hvem Bunzl er på https://www.bunzl.com/
- Selskaber
- MultiLine
- Lokationer
- MultiLine, Sorø, Bunzl Distribution Danmark, Greve
- Remote-status
- Hybrid
- Ansættelsesform
- Fuldtid
- Ansættelseskategori
- Employee
Om Bunzl Nordic
Bunzl Nordic er en del af Bunzl plc-koncernen, som blev etableret i 1854 og som i dag er et FTSE 100-noteret selskab. Bunzl Nordic består af 7 selskaber i Danmark, Norge og Finland, hvorfra selskaberne effektivt leverer varer, løsninger og services indenfor et bredt sortiment af non-food forbrugsvarer, hygiejneløsninger, sikkerhedsudstyr, sundhedsprodukter, værnemidler, serveringsudstyr, køkkenudstyr, arbejdstøj, butiksudstyr, pakkeløsninger, teknisk service og transport/opbevaring af mad og drikke. Selskaberne dækker primært hvert deres område, men fælles for selskaberne er, at de støtter deres kunder ved at tilbyde en lang række produkter og løsninger, der er essentielle for en succesfuld drift af deres virksomheder.