E-commerce studentermedhjælper til Bunzl Distribution Danmark
Vil du have praktisk og studierelevant erfaring, så er du måske vores nye studentermedhjælper til E-commerce? Arbejdet laves på vores lokale webshop, men da vi er en global koncern, bliver du en del af et netværk med andre Bunzl-selskaber i Europa.
Bunzl Distribution Danmark A/S i Greve har 80 ansatte og leverer varer, løsninger og services inden for fødevareemballage, hygiejne, værnemidler og maskiner til fødevareproducenter, supermarkeder, convenience og industri. Vores vision er at, sikre at vores kunders produkt-, drift- og medarbejdersikkerhed aldrig er i fare.
Om stillingen
Vi søger en engageret og dygtig studentermedhjælper, som kan hjælpe os med at berige og optimere produktdata på vores webshop. Du bliver en vigtig del af vores team og får en central rolle i at sikre, at vores kunder møder præcise, gennemarbejdede og inspirerende produktbeskrivelser.
Opgaverne er simple at lære – men vigtige for vores forretning.
Dine primære arbejdsopgaver vil være
Opdatere og berige produktbeskrivelser, specifikationer og metadata via en AI platform
Strukturere og kvalitetssikre produktinformationer
Uploade billeder, tekniske dokumenter og andet materiale
SEO‑optimering af tekster (vi lærer dig det, hvis du ikke kan det i forvejen)
Lette ad hoc-opgaver i samarbejde med vores E-commerce specialist, der understøtter driften af webshoppen
Vi forestiller os, at du
Er studerende på en videregående uddannelse – f.eks. E‑commerce, multimediedesign, kommunikation, handel/marketing eller data
Arbejder struktureret og har øje for detaljer
Trives med rutineopgaver, men formår at holde fokus og kvalitet
Skriver fejlfrit dansk
Kan arbejde selvstændigt og er ikke bange for at stille spørgsmål
Erfaring med webshops, CMS eller Excel er en fordel – men ikke et krav
Vi tilbyder
Fleksible arbejdstider efter dit studie
Et hyggeligt og uformelt arbejdsmiljø i Greve
Indsigt i E‑commerce, datahåndtering og digital drift
Mulighed for at præge processer og komme med forbedringsforslag
Et studiejob der både giver erfaring og kompetencer, du kan bruge senere i karrieren
Vil du med på holdet?
Så send din ansøgning og CV gennem linket. Vi indkalder løbende til samtaler. Vi glæder os til at høre fra dig.
Hvem er Bunzl Distribution Danmark A/S?
Bunzl Distribution Danmark A/S i Greve har 80 ansatte og er totalleverandør af emballage og forbrugsvarer, personlige værnemidler, butiksudstyr, maskiner og teknisk service til den danske dagligvarehandel, fødevareproducerende virksomheder, samt industri og håndværk. Vi yder lagerservice af høj kvalitet til vores mange kunder, så de trygt kan stole på os, som deres foretrukne landsdækkende samarbejdspartner og leverandør. Vi arbejder målrettet på at have et sikkert og godt arbejdsmiljø samt at bidrage til økonomisk, miljømæssig og social ansvarlighed over for kunder, leverandører og lokalsamfund.
Læs mere om os på www.bunzl.dk
- Selskaber
- Bunzl Distribution Danmark
- Lokationer
- Bunzl Distribution Danmark, Greve
Bunzl Distribution Danmark, Greve
Om Bunzl Nordic
Bunzl Nordic er en del af Bunzl plc-koncernen, som blev etableret i 1854 og som i dag er et FTSE 100-noteret selskab. Bunzl Nordic består af 7 selskaber i Danmark, Norge og Finland, hvorfra selskaberne effektivt leverer varer, løsninger og services indenfor et bredt sortiment af non-food forbrugsvarer, hygiejneløsninger, sikkerhedsudstyr, sundhedsprodukter, værnemidler, serveringsudstyr, køkkenudstyr, arbejdstøj, butiksudstyr, pakkeløsninger, teknisk service og transport/opbevaring af mad og drikke. Selskaberne dækker primært hvert deres område, men fælles for selskaberne er, at de støtter deres kunder ved at tilbyde en lang række produkter og løsninger, der er essentielle for en succesfuld drift af deres virksomheder.