Team Lead - Category Management til Odense eller Hørsholm (ICM Safety)
Er du klar på en strategisk rolle med ansvar for sortiment, leverandør og markedsudvikling?
Så er det måske dig, at vi har brug for til at stå i spidsen for et stærkt kategoriområde og være med til at sikre ICM’s markedsposition og fremtidige relevans.
Vi søger en engageret og erfaren team lead, der brænder for at arbejde datadrevet, strategisk og tæt på både kunder, leverandører og kolleger.
ICM er én af Skandinaviens førende leverandører inden for personlig sikkerhed, teknisk udstyr samt arbejdsmiljøprodukter. Gennem årene er ICM vokset både nationalt og internationalt, og vi er stolte af at levere til markeder med ekstra høje kvalitetskrav. ICM servicerer segmenter indenfor både Pharma, Vindenergi, Shipping, Byggeri og Industrien generelt. Alle segmenter har forskellige karakteristika og stiller forskellige krav til vores interne håndtering. ICM er en del af Bunzl-koncernen, der har ca. 20.000 medarbejdere globalt, og som i Danmark har fem selskaber, hvoraf ICM er det næststørste.
Din rolle og ansvar:
Som teamleder for kategoriområdet får du en central rolle i at drive og udvikle vores sortiment og leverandørsamarbejder, og du vil få ansvaret for at:
- lede et team på 5-6 specialiserede medarbejdere
- drive produkt-roadmaps og prioritere opgaver inden for produkt- og markedsudvikling
- implementere kategori- og sortimentsstrategier baseret på data og markedsindsigt
- drive og udvikle produktkategorien omkring faldsikringsudstyr
- sikre kvalitet i udvælgelsen, udviklingen og opfølgningen på leverandører og deres performance
- udvikle samarbejdet med strategiske leverandører i samarbejde med teamet
- sikre udarbejdelse og vedligeholdelse af produktsortimenter i tæt samarbejde med salg og øvrige afdelinger
- eje og udvikle processer omkring vareoprettelse, leverandørgodkendelse og varebeskrivelser i PIM-systemet
- supportere indkøbsorganisationen med eskaleringer, specialopgaver og vareindfasning
- understøtte procesudvikling og implementering af nye krav – fx inden for bæredygtighed og myndighedsregulering som EUDR, EPR og CBAM
- understøtte udviklingen af ICM own brand
- repræsentere ICM ved kundebesøg og leverandørmøder
Stillingen er en fuldtidsstilling og er med reference til Indkøbsdirektøren.
Hvem er du?
Du har solid erfaring med kategoriarbejde og er klar til at tage ledelsesansvar – eller måske har du allerede erfaring som leder.
Du er analytisk, struktureret og god til at samarbejde på tværs, og så forestiller vi os, at du:
- har dokumenteret erfaring med at udvikle og implementere kategoristrategier
- har erfaring fra en større virksomhed hvor du har været med til at implementere strategiske værktøjer indenfor leverandørstyring
- er stærk i dataanalyse og bruger markedsinformation aktivt i beslutninger
- har erfaring med leverandørstyring og sortimentsudvikling
- kommunikerer flydende på dansk og engelsk – både skriftligt og mundtligt
- har lyst til at drive forandringer og skabe resultater
- trives i en rolle med mange snitflader og evner at skabe relationer på tværs af organisationen
- har kendskab til PIM-systemer og procesoptimering
- har forståelse for bæredygtighedskrav og ISO-standarder (14001, 9001, 45001)
Vi tilbyder:
Hos ICM får du en strategisk rolle i en virksomhed med høje ambitioner og stærke værdier, og vi kan tilbyde:
- en arbejdsplads med fokus på bæredygtighed, innovation og kvalitet
- et stærkt fagligt miljø med mulighed for udvikling og ansvar
- fleksible rammer og en kultur præget af samarbejde og tillid
- mulighed for at sætte dit præg på både processer og resultater
Hos ICM kan hverdagen kan være travl, men hos os respekterer vi en god balance mellem arbejde og fritid samtidig med, at vi har fokus på din personlige udvikling og trivsel.
Vi tilbyder en attraktiv lønpakke, der bl.a. indeholder pensionsordning, sundhedsforsikring, frugtordning, fredags morgenmad og sociale arrangementer.
Arbejdssted er enten Odense eller Hørsholm.
Rejseaktivitet
Rejseaktivitet må forventes, 30-35 dage om året. Primært i EU, men også til Asien mindst en gang årligt.
Ansøgning
Hvis stillingen lyder som noget for dig, så send os din ansøgning senest 15. oktober 2025. Bemærk, at vi behandler ansøgningerne løbende.
Er der spørgsmål til stillingen kontakt da Indkøbsdirektør Per Quist Friedrichsen pf@icmsafety.com
Om ICM
Vi er Danmarks førende virksomhed inden for personlige værnemidler til alle brancher, men især indenfor Vind, Shipping, Pharma & Byggeri. Vi har 400 leverandører og tilbyder et sortiment på 60.000 varenumre fordelt på 22 produktgrupper relateret til værnemidler. Vi går selv forrest og er certificeret i både arbejdsmiljø, kvalitet, miljø og CSR.
Vi beskæftiger ca. 120 motiverede og engagerede medarbejdere fordelt på to adresser i Hørsholm og Odense i et miljø præget af høj arbejdsglæde – faktisk har vi papir på, at vi er et Great Place to Work.
En del af Bunzl Nordic
Bunzl Nordic består af 7 selvstændige selskaber i Norden med hvert sit specialområde og kundefokus. Fælles for os alle er, at vi er en del af Bunzl plc, en stor og mangfoldig koncern med selskaber i hele verden. Det giver dig, som kommende eller nuværende medarbejder stærke udviklingsmuligheder med internationale berøringsflader og faglig sparring med kollegaer i hele verden. Vores fællesskab og stærke kultur er det, der knytter os sammen på tværs af landegrænser. Læs mere om Bunzl Nordic på karrieresiden https://bunzl.teamtailor.com/ og se hvem Bunzl er på https://www.bunzl.com/
- Selskaber
- ICM Safety
- Lokationer
- ICM Safety, Odense, ICM Safety, Hørsholm
- Ansøgningsfrist
- 15. oktober 2025
Om Bunzl Nordic
Bunzl Nordic er en del af Bunzl plc-koncernen, som blev etableret i 1854 og som i dag er et FTSE 100-noteret selskab. Bunzl Nordic består af 7 selskaber i Danmark, Norge og Finland, hvorfra selskaberne effektivt leverer varer, løsninger og services indenfor et bredt sortiment af non-food forbrugsvarer, hygiejneløsninger, sikkerhedsudstyr, sundhedsprodukter, værnemidler, serveringsudstyr, køkkenudstyr, arbejdstøj, butiksudstyr, pakkeløsninger, teknisk service og transport/opbevaring af mad og drikke. Selskaberne dækker primært hvert deres område, men fælles for selskaberne er, at de støtter deres kunder ved at tilbyde en lang række produkter og løsninger, der er essentielle for en succesfuld drift af deres virksomheder.