Teamleder til Teknisk Service hos Bunzl Distribution Danmark
Vil du stå i spidsen for, at vores team kan udføre professionel og effektiv teknisk service hos vores kunder? Som vores nye kollega bliver du ansvarlig for, at driften kører, så vores kunder og medarbejderne er glade og tilfredse.
Bunzl Distribution Danmark A/S har 80 ansatte og er totalleverandør af emballage og forbrugsvarer, personlige værnemidler, butiksudstyr, maskiner og teknisk service til den danske dagligvarehandel, fødevareproducerende virksomheder, samt industri og håndværk.
Vi yder teknisk service af høj kvalitet til vores mange kunder, som omfatter slagtere og delikatesse-afdelinger i detailmarkedet, samt større fødevareproducenter i hele landet. Kundekontakten og måden de håndteres på, vil derfor være varierende og ikke én kunde er ens.
Arbejdsopgaver
Vi søger lige nu en Teamleder til vores team i Teknisk Service, som har det overordnede ansvar for den daglige drift som kontaktpunkt for både kunder og udekørende Serviceteknikere. Udover ledelse bliver du ansvarlig for planlægning og koordinering af serviceaktiviteter hos vores kunder, således at de modtager en effektiv og professionel service.
Dine arbejdsopgaver vil være:
- Daglig ledelse af 2 kontormedarbejdere og 7 udekørende teknikere
- Behandle indkommende serviceanmodninger fra kunder og ansvar for planlægning af serviceopgaver og kundebesøg
- Sikre korrekt og rettidig fakturering af serviceopgaver
- Opfølgning på registreringer, timer og materialeforbrug
- Sikre høj kvalitet i kundeservice og tekniske løsninger
- Samarbejde med Supervisor om faglig sparring og onboarding
Du vil arbejde på kontoret i Greve, sammen med en Reservedelskoordinator og Salgs- og Servicekoordinator. Det er også her, vi har værksted til vores 7 Serviceteknikere. Vi er et mindre team, med tæt samarbejde og sparring på tværs.
Kvalifikationer
Vi lægger vægt på følgende kvalifikationer:
- Erfaring med ledelse og planlægning af serviceopgaver og kundehåndtering i en driftsfunktion
- Flair for IT-systemer og gerne erfaring med Excel, Outlook, ERP-system og planlægningssystem
- Engelsk i skrift og tale
- Erfaring fra en lignende stilling er en fordel, men brancheerfaring er ikke et krav
Som person lægges der vægt på, at du er løsningsfokuseret og formår at drive ledelse med motiverende og tydelig kommunikation. Du den der modtager henvendelser fra vores kunder, det er vigtigt, at du er imødekommende, vant til at yde god kundeservice og holde hovedet koldt, især når det brænder på hos kunderne. Vi har ofte travlt i dagligdagen, så det er vigtigt, at du griber arbejdsopgaverne an på en struktureret måde for at komme effektivt i mål. Ydermere arbejder du selvstændigt, men som en del af et team, hvor dit bidrag er rigtig vigtigt for både de praktiske opgaver og det kollegiale sammenhold.
Bunzl tilbyder
Vi tilbyder et selvstændigt job i et velkonsolideret firma. Vi har fokus på trivsel og god plads til humor i hverdagen. Du kommer igennem en grundig oplæring med den rette træning og sparring, så du er rustet til at udføre opgaver professionelt. Vi tilbyder løbende uddannelse i vores produkter, så du får rette kompetencer og viden. Du bliver en del af et team, der værdsætter kvalitet og god service, med plads til både personlig og faglig udvikling.
Jobbet er en fuldtidsstilling og tiltrædelse kan ske snarest muligt.
Vil du med på holdet?
Så ansøg om stillingen nu. Vi indkalder ansøgere løbende til samtale, så skriv til os hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig.
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte Afdelingschef, Lisbet Wiid, på 77 40 33 97.
Læs mere om os på www.bunzl.dk
- Selskaber
- Bunzl Distribution Danmark
- Lokationer
- Bunzl Distribution Danmark, Greve
Bunzl Distribution Danmark, Greve
Om Bunzl Nordic
Bunzl Nordic er en del af Bunzl plc-koncernen, som blev etableret i 1854 og som i dag er et FTSE 100-noteret selskab. Bunzl Nordic består af 7 selskaber i Danmark, Norge og Finland, hvorfra selskaberne effektivt leverer varer, løsninger og services indenfor et bredt sortiment af non-food forbrugsvarer, hygiejneløsninger, sikkerhedsudstyr, sundhedsprodukter, værnemidler, serveringsudstyr, køkkenudstyr, arbejdstøj, butiksudstyr, pakkeløsninger, teknisk service og transport/opbevaring af mad og drikke. Selskaberne dækker primært hvert deres område, men fælles for selskaberne er, at de støtter deres kunder ved at tilbyde en lang række produkter og løsninger, der er essentielle for en succesfuld drift af deres virksomheder.