Salgskonsulent til Bunzl Distribution Danmark
Er du drevet af at skabe skræddersyede løsninger til nye kunder? Hos os får du mulighed for at opbygge stærke relationer og levere innovative løsninger, der skaber et sikkert og godt arbejdsmiljø. Bliv en del af vores team og vær med til at give vores kunder den bedste service.
Bunzl Distribution Danmark A/S har 80 ansatte og er totalleverandør af emballage og forbrugsvarer, personlige værnemidler, butiksudstyr, maskiner og teknisk service til den danske dagligvarehandel, fødevareproducerende virksomheder, samt industri og håndværk.
Arbejdsopgaver
Vi søger en ambitiøs og resultatorienteret salgskonsulent, der skal være med til at udvikle og udvide vores kundeportefølje inden for nedrivning, sanering, skadeservice og håndværkerbranchen i Danmark. Du vil sælge vores sortiment som skræddersyede løsninger primært inden for sikkerhedsudstyr (PPE), affaldssortering og hygiejne.
Arbejdsopgaver:
- Identificere og kontakte potentielle kunder
- Opbygge og vedligeholde stærke kunderelationer
- Præsentere og rådgive kunder om løsninger og produkter, der matcher deres behov
- Arbejde tæt sammen med kolleger i salg, kundeservice og logistik for at sikre høj kundetilfredshed
Kvalifikationer
Du har erfaring med opsøgende B2B-salg – gerne i lignende branche. Du trives med at forfølge muligheder, forstår at sætte kunden i fokus, så du opbygger stærke kunderelationer og hjælper kunden til at komme i mål med den optimale løsning.
Din profil er kendetegnet ved, at du:
- Er resultatorienteret og vedholdende med et højt drive og engagement
- Har et stærkt salgsfokus og mestrer forhandling samt verbal kommunikation på alle niveauer
- Udviser selvtillid og har en vindende personlighed, der skaber tillid hos dine interessenter
- Er fleksibel og proaktiv, og kan tilpasse dig skiftende situationer og udfordringer
- Afdækker behov og analyserer muligheder på baggrund af data
- Har et godt overblik og arbejder struktureret med dine kundesager
Bunzl tilbyder
Vi tilbyder et selvstændigt og alsidigt job i en lokal velkonsolideret virksomhed. Vores værdier gennemsyrer vores virksomhed og vi er stolte af at være kollegiale, udviklende, dedikerede og ordentlige. Vi har fokus på trivsel, god plads til humor i hverdagen og vi er certificeret Great Place to Work, hvor vi har en høj tillidsscore på tværs af alle afdelinger.
Du kommer igennem et grundigt og struktureret introforløb, som klæder dig på til, at kunne yde en professionel rådgivning om virksomhedens koncepter og løsninger i markedet.
Vil du med på holdet?
Så upload din ansøgning og CV til os. Vi indkalder ansøgere løbende til samtale, så skriv til os hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig.
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte Salgschef, Peter Rasmussen, på 77 40 33 81.
Læs mere om os på www.bunzl.dk
- Selskaber
- Bunzl Distribution Danmark
- Lokationer
- Bunzl Distribution Danmark, Greve
Bunzl Distribution Danmark, Greve
Om Bunzl Nordic
Bunzl Nordic er en del af Bunzl plc-koncernen, som blev etableret i 1854 og som i dag er et FTSE 100-noteret selskab. Bunzl Nordic består af 7 selskaber i Danmark, Norge og Finland, hvorfra selskaberne effektivt leverer varer, løsninger og services indenfor et bredt sortiment af non-food forbrugsvarer, hygiejneløsninger, sikkerhedsudstyr, sundhedsprodukter, værnemidler, serveringsudstyr, køkkenudstyr, arbejdstøj, butiksudstyr, pakkeløsninger, teknisk service og transport/opbevaring af mad og drikke. Selskaberne dækker primært hvert deres område, men fælles for selskaberne er, at de støtter deres kunder ved at tilbyde en lang række produkter og løsninger, der er essentielle for en succesfuld drift af deres virksomheder.
Salgskonsulent til Bunzl Distribution Danmark
Indlæser ansøgningsskema