Projektleder, Udvidet Producentansvar
Projektleder, Udvidet Producentansvar
MULTILINE, SORØ
Er du en ambitiøs projektleder med et højt drive, og er du på forkant med de nye regler om Udvidet Producentansvar? Så kan vi tilbyde dig et spændende job i en nyoprettet stilling, hvor du får ansvar for at implementere den nye lovgivning i Multiline samt medvirke til implementering i vores Bunzl søsterselskaber på det danske marked.
Se mere her
DU FÅR ANSVAR FOR AT PLANLÆGGE, KOORDINERE OG IMPLEMENTERE COMPLIANCE TIL UDVIDET PRODUCENTANSVAR
Vi søger en engageret projektleder til at lede implementeringen af Udvidet Producentansvar. Som projektleder vil du være ansvarlig for at udvikle og sikre implementering af projektplanen, der sikrer, at vores leverandører oplyser lovmæssige krav, og at disse data registreres korrekt. Du vil have en central rolle i at planlægge, koordinere og eksekvere projektet, der fremmer ansvarlig produktion og forbrug. Stillingen er nyoprettet, og du vil referere til Administrationschefen for Indkøb.
Dine arbejdsopgaver er at:
- Planlægge og styre projektet relateret til implementering af Udvidet Producentansvar
- Identificere lovgivningsmæssige krav og sikre at kravene overholdes
- Samarbejde med interessenter på tværs af sektorer, herunder virksomheder, myndigheder og interessegrupper
- Overvåge projektets fremgang og rapportere resultater til ledelsen
- Understøtte implementering af de nye regler på tværs af de danske Bunzl selskaber
- Samarbejde med projektassistent, der skal hjælpe med dataindsamling og administrative opgaver
ER DU EN ERFAREN PROJEKTLEDER, DER HAR ARBEJDET MED AT IMPLEMENTERE MILJØINITIATIVER?
Vi lægger vægt på, at du har følgende profil:
- Erfaring med projektledelse og specifikt kendskab til at implementere miljøinitiativer
- Bred viden om ansvarlig produktion og meget gerne interesse inden for Udvidet Producentansvar
- Stærke kommunikations- og samarbejdsevner, skriftligt og mundtligt på både dansk og engelsk.
- Evnen til at arbejde selvstændigt samt i teams, og til at trives i et dynamisk arbejdsmiljø
- Kendskab til relevant lovgivning og regler på miljøområdet vil være en fordel
- Erfaring og kendskab til dataindsamling og samarbejde med værdikædeaktører
- Stærkt digitalt mindset
VI FORENKLER VORES KUNDERS HVERDAG
MultiLine er en af Danmarks største B2B leverandører af non-food forbrugsvarer, og vi er 225 engagerede kollegaer, der hver dag samarbejder om at tilbyde markedets bedste løsninger. Vi har afdelinger i Sorø og Randers og indgår i Bunzl-koncernen, der arbejder i over 30 lande.
For os er det medarbejderne, der gør forskellen. Vi er stolte af at være Great Place to Work certificerede – læs mere her - og har høj fokus på, at du trives og får gode muligheder for at udvikle dig i jobbet.
Når du starter her, får du en alsidig hverdag med en stor kontaktflade til både kunder og kollegaer, og du oplever hurtigt vores virksomhedskultur baseret på samarbejde, respekt og masser af godt humør. Vi tilbyder dig stor fleksibilitet i hverdagen, hvor du kan arbejde hjemmefra 1-2 dage om ugen. Hvis du er dygtig til at skabe resultater, kan vi tilbyde dig gode udviklingsmuligheder inden for Bunzl-koncernen.
TAG DIN KARRIERE VIDERE HOS OS
Hos os får du en attraktiv ansættelsespakke med fast løn, bonusordning, mobiltelefon, IT-udstyr, pensionsordning og sundhedsforsikring. Jobbet er en fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest muligt.
Du får et grundigt onboarding forløb, så du hurtigt lærer os godt at kende og bliver en integreret del af teamet, og du vil løbende blive inviteret til trivsels- og udviklingssamtaler med din leder.
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte Helle Jaug, Administrationschef i Indkøb , Helle Jaug, på 3242 2217.
Vi indkalder løbende til samtale, så send gerne din ansøgning til os hurtigst muligt og senest 5. juni 2024.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.
- Selskaber
- MultiLine
- Placeringer
- MultiLine, Sorø
- Ansøgningsfrist
- 5. juni 2024
MultiLine, Sorø
Om Bunzl Nordic
Bunzl Nordic er en del af Bunzl plc-koncernen, som blev etableret i 1854 og som i dag er et FTSE 100-noteret selskab. Bunzl Nordic består af 7 selskaber i Danmark, Norge og Finland, hvorfra selskaberne effektivt leverer varer, løsninger og services indenfor et bredt sortiment af non-food forbrugsvarer, hygiejneløsninger, sikkerhedsudstyr, sundhedsprodukter, værnemidler, serveringsudstyr, køkkenudstyr, arbejdstøj, butiksudstyr, pakkeløsninger, teknisk service og transport/opbevaring af mad og drikke. Selskaberne dækker primært hvert deres område, men fælles for selskaberne er, at de støtter deres kunder ved at tilbyde en lang række produkter og løsninger, der er essentielle for en succesfuld drift af deres virksomheder.
Projektleder, Udvidet Producentansvar
Indlæser ansøgningsskema