Salgschef til offentligt salg
SALGSCHEF TIL OFFENTLIGT SALG
MULTILINE A/S, SORØ
Er du den ambitiøse og motiverende leder, som kan skabe resultater med dit team og ser spændende muligheder i at være en del af salgsledelsen i MultiLine? Så har du nu muligheden for at stå i spidsen for vores salgsenhed, Public, der har en stor kundeportefølje blandt kunder i den offentlige sektor.
MultiLine A/S søger en forretningsorienteret Salgschef til Public. Vi tilbyder en spændende stilling, hvor du får ansvar for en trecifret millionomsætning og for at lede og udvikle et salgsteam bestående af 7 salgskonsulenter, der sammen dækker hele Danmark. Du vil indgå i salgsledelsen og referere til Salgsdirektøren.
Vi er en af Danmarks største leverandører af non-food forbrugsvarer til B2B-markedet. Samlet er vi 225 kollegaer med passion for at tilbyde kunderne de bedste løsninger ud fra vores sortiment på over 15.000 varenumre. Vores hovedkontor og logistikcenter ligger i Sorø, og samtidig er vi en del af den internationale Bunzl-koncern, der har virksomheder i over 30 lande.
EN VISIONÆR OG HANDLINGSORIENTERET LEDER
Som salgschef har du overordnet ansvar for salg på alle kundeniveauer, samt udvikling af samarbejdet med de større indkøbsfællesskaber i kommunerne. Som leder er du den, der går forrest i udviklingen af afdelingen og sikrer høj medarbejdertilfredshed.
Dine arbejdsopgaver vil være:
- Leder og udvikler salgsorganisationen i forhold til de markedskrav, vi møder
- Ansvarlig for store udbudsopgaver
- Udvikler fremtidige salgsstrategier og sætter handling bag
- Følger op på afdelingens budget og salgsmål
- Sikrer at alle salgskanaler anvendes optimalt i salgsarbejdet
- Udarbejder planer for salgsindsatser og følger op på dem
- Implementerer kontrakter hos kunderne
HAR DU GODE PEOPLE SKILLS?
Det er vigtigt, at du har en motiverende ledelsesstil, hvor du skaber rammerne for højt engagement, kompetenceudvikling og talentarbejde i dit team. Desuden har du et strategisk mindset, hvor du ser fremtidige muligheder og kan omsætte dem til strategi og konkrete handlinger for dit team.
Vi lægger desuden vægt på, at du har følgende kvalifikationer:
- Du har en kommerciel uddannelse
- Du har solid erfaring med salgsledelse og -udvikling og håndtering af store udbudsopgaver
- Du har dokumenteret kommerciel succes, gerne inden for den offentlige sektor
- Du er forhandlingsvant og har erfaring med at arbejde med komplekse kundekontrakter
- Du er en stærk kommunikator og en troværdig sparringspartner for dine medarbejdere og kunder
TAG DIN KARRIERE VIDERE HOS OS
Som Salgschef tilbydes du en attraktiv ansættelsespakke med fast løn, bonusordning, mobiltelefon, IT-udstyr, pensionsordning og sundhedsforsikring. Jobbet er en fuldtidsstilling. Du får et grundigt onboarding forløb, så du hurtigt lærer os godt at kende.
For os er det medarbejderne, der gør forskellen. Derfor er det vigtigt for os at give dig de bedste rammer for, at du kan udvikle dig i jobbet. Når du starter hos os, oplever du hurtigt vores uformelle kultur med masser af arbejdsglæde, hvor vi samarbejder tæt om at skabe gode resultater.
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte salgschef Torben Kodrup på 26 88 88 52.
Ansøgningsfristen er den 15. april 2023. Vi indkalder løbende til samtale, så send gerne din ansøgning til os hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig.
- Selskaber
- MultiLine
- Placeringer
- MultiLine, Sorø
- Ansøgningsfrist
- 2023-04-15
- Ansættelseskategori
- Ledelsesrolle
MultiLine, Sorø
Om Bunzl Nordic
Bunzl Nordic er en del af Bunzl plc-koncernen, som blev etableret i 1854 og som i dag er et FTSE 100-noteret selskab. Bunzl Nordic består af 6 selskaber i Danmark og Norge, hvorfra selskaberne effektivt leverer varer, løsninger og services indenfor et bredt sortiment af non-food forbrugsvarer, hygiejneløsninger, sikkerhedsudstyr, værnemidler, serveringsudstyr, køkkenudstyr, arbejdstøj, butiksudstyr, pakkeløsninger, teknisk service og transport/opbevaring af mad og drikke. Selskaberne dækker primært hvert deres område, men fælles for selskaberne er, at de støtter deres kunder ved at tilbyde en lang række produkter og løsninger, der er essentielle for en succesfuld drift af deres virksomheder.
Salgschef til offentligt salg
Indlæser ansøgningsskema